HVERDAGSMOD: En Bevægelse er født!
Anja Vintov har siden udgivelsen af sin bestseller bog: Flyt Dig Lidt – Små Skridt Til Store Forandringer, oplevet en kæmpe interesse for hendes begreb, HVERDAGSMOD.
Hun har formået at finde en vinkel til begrebet mod, som rigtig mange både kan relatere til men også ønsker at udforske meget mere. Samtidig er Anja og hendes egen historie, en fantastisk metafor for rigtig mange af os!
Anjas store ønske er at sprede HVERDAGSMODET til så mange som muligt, og kontaktede mig for at få det til at ske!
Sådan opbygger du et brand
Når først du finder ind til kernen af det du gerne vil sige, så begynder der at opstå fyrværkeri! På min “Build Your Brand” workshop, gennemgik vi Anjas drøm, tanker, vision og frygt for hendes budskab, og fandt frem til – ikke bare essensen af det – men også at der var tale om et potentiale der var større end vi begge havde troet!
Næste skridt var at identificere kernemålgruppen, deres typiske problemer og behov samt hvordan vi kunne opbygge en produktportefølje der tilgodeså, de forskellige niveauer (både mentalt og økonomisk), som kunden er på.
Alt dette udmundede sig i en komplet strategiplan som fungerer som pejlemærke for alle fremtidige aktiviteter.
Kort tid efter gik vi igang med at eksekvere strategien, som blandt andet betød udviklingen af en (hvis jeg selv skal sige det) ret fed grafisk identitet, og den første kampagne. Hele strategien forventes endeligt implementeret i foråret 2012.
Tanke til Handling
- Overordnet beskrivelse af brandets budskab og hvad det skal forbindes med
- Definition af målgruppe og arketyper, som Anja også kan bruge i sin generelle kommunikation
- Beskrivelse af produktportefølje samt mine anbefalinger til hvordan de leveres
- Anbefalinger til implementering af elementer (Hjemmeside, salgskampagner & grafisk identitet)
Styrke & Originalitet
Udviklingen af den grafiske identitet for Anja og HVERDAGSMOD var en virkelig spændende proces. Når der tales om uhåndgribelige ting som følelser og tilstande, kan det meget hurtigt blive for blødt, sødt og ligegyldigt.
Det var vigtigt for mig at finde balancen imellem den feminine styrke der både kendetegner Anja og begrebet HVERDAGSMOD, men også giver dig et indtryk af noget eksklusivt og specielt..
Introduktion
For at give endnu flere mennesker lyst til at involvere sig, blev skridt ét i “udbredelsesstrategien”, at arrangere en introduktion til hele begrebsverden omkring HVERDAGSMOD.
Interesserede inviteres til et (næsten gratis) 3 timers seminar, som samtidig også fungerer som optakt til hendes kommende workshop.
Jeg skabte kampagnen som du kan se på www.hverdagsmod.dk
Genkendelighed
Fra web til email, til den lille plakat eller brochure så skal der ikke herske nogen tvivl: HVERDAGSMOD er lig med Anja Vintov.
Det karakteristiske logo sammen med Anjas billede, går igen igennem alle elementer af kommunikationen.






